Shower + Bath forener moderne badeværelsesdesign og optimal udnyttelse af pladsen i et produkt. Produktet har mange funktioner i form af at være en bruser, badekar, siddeplads og hylde. Ergo: pladsbesparende og optimal også til små rum og giver dig mulighed for yderligere kreativitet i indretningen af dit badeværelse.
Design by EOOS
Med Shower + Bath, har designtrioen EOOS skabt et multifunktionelt produkt med en maksimal komfort og et tiltalende design. De præcise linjer, nøjagtige kanter og smalle definerede radier skaber en perfekt rektangulær form.
Bruser
Især komfortabel er den nemme adgang til bruseren. Det rummelige indre af badekarret giver maksimal plads at bevæge sig på.
Bad
Den aflåselige sikkerheds glasdør forvandler bruseren til et afslappende badekar. Den mekaniske dørlås sikrer at døren ikke kan åbnes, når afløbet er lukket. Dette kræver ingen elektrisk tilslutning. På baggrund af dette og de kompakte dimensioner er karret optimal til renoveringer.
Den vandtætte siddepude kan bruges før, under og efter brusebad: som et komfortabelt sæde eller praktisk fralægningsplads til shampoo og håndklæder.
Siddepuden er også meget nyttig, mens du tager et karbad. Den forvandler sig til et komfortabelt ryglæn, der kan placeres individuelt. Eller den kan bruges som en praktisk hylde til tilbehør, drikkevarer, læsestof med mere.
Specifikationer
Badekar og paneler er fremstillet af DuraSolid®. Det innovative materiale giver sofistikeret design og høj præcision. Badekarret måler 1700 × 750 mm og kan leveres som højre eller venstre hjørneversion.
Standardmodellen inkluderer en fast brusevæg i klart glas (8mm sikkerhedsglas), en aflåselig sikkerhedsglasdør (10mm sikkerhedsglas) med vandtæt forsegling, en vandtæt hvid siddepude samt af- og overløb.
Som tilvalg kan glasdøren opgraderes til en spejldør, der så fungerer som et helfigur spejl som samtidig også er med til at få små rum til at virke større. Af- og overløbssæt kan også leveres med integreret vandpåfyldning.